Skindergade 21
1159 København K
Danmark
Så er det tid til LGBT Bibliotekets første forfatteraften i 2016!
Erik Hansen udgav i 1998 “Mørket er rødt”. Det er dystre, tunge digte. Lyse og lette er derimod de to agentromaner, “Alice, katten og den meget hemmelige agent” (2013) og “Den sicilianske hund og de to agenter” (2015), som hans “tvilling”, pseudonymet René Aubertin, har lagt navn til.
De handler om katten, hunden og Alice, der dyrker svampe, hendes homo-bror, der fortæller historierne, og den bi-sexede agent Joe, der elsker kvinder, men foretrækker broren som partner – både i sengen og på jobbet.
Det er korte bøger på 80 0g 60 sider, så forfatteren kan nå at læse en stor del af de to “roadmovies” i løbet af aftenen.
Det er i Kafé Knud.
Alle er velkomne og der er gratis adgang. Der er også bar – men den er altså ikke gratis 😉