LGBT+ kompetencer til øget trivsel hos børn og unge

I Danmark ser vi en tendens til, at stadig flere børn og unge giver udtryk for tanker om deres kønsidentitet og seksuelle orientering i skolealderen. Vi ved, at disse tanker kan give anledning til stor mistrivsel. Derfor udbyder LGBT+ Danmark kursus i LGBT+ kompetencer til fagpersoner, som beskæftiger sig med børn og unge til dagligt.

For mange lærere, pædagoger mv. er køn, seksualitet, normer og identitet emner, som de ikke eller i kun lav grad har beskæftiget sig professionelt med før. Men i takt med, at emnerne fylder mere i børn og unges liv bliver behovet for kompetencer på området også større.  

Dette kursus adresserer, hvordan man som fagprofessionel kan forbedre og sikre trivslen hos børn og unge, der bryder med normer for køn og seksualitet. Det er målrettet alle faggrupper, der beskæftiger sig med børn og unge, herunder lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og skoleledere. 

Kurset strækker sig over en arbejdsdag og har til hensigt at give kursisten 

  1. Grundlæggende viden om LGBT+ identiteter, køn og seksualitet i et normkritisk perspektiv.  
  2. Metoder til at håndtere LGBT+ relaterede problematikker i arbejdet med børn i grundskolealderen via øvelser og analyser.  

Kurset er udviklet i samarbejde med BUPL Nordjylland og Aalborg Lærerforening. 

KONTAKT OS
Lyder kurset som noget for jer
eller har du spørgsmål til indhold eller de praktiske rammer, kan du kontakte os på:
susanne@lgbt.dk
+45 27452773