Sommerlejr 2021

Unge mennesker hygger sig rundt om et bål på en strand

Sommerlejren er for unge LGBT+ personer mellem 15-25 år

Venteliste: Sommerlejr 2021 for unge LGBTQ+ personer 15-25 år (nemtilmeld.dk) 

 Alle pladser er optagede, men ventelisten er åben. Vi har skrevet til alle deltagere med en bekræftelse og til de som har tilmeldt sig ventelisten d. 5/5. Det er en stor hjælp for os, hvis I som kunne have lyst til at tage på sommerlejr tilmelder jer ventelisten. På den måde kan vi se hvad efterspørgslen er og sætte kommende budgetter til kommende år derefter.

Vi vil gerne sige tak for den store interesse for sommerlejren og samtidig beklage at der ikke er nok pladser til alle, som ønsker sig en plads. Vi gør vores bedste for at finde en større hytte næste år, fundraise flere penge og håber på at corona-restriktionerne er helt frafaldne til den tid.

Hvad er LGBT+ Ungdoms sommerlejr?

LGBT+ Ungdoms sommerlejr har til formål at skabe fællesskaber blandt unge LGBTQ+ personer fra hele landet. På sommerlejren vil der være planlagte aktiviteter og spændende workshops, men der vil selvfølgelig også være tid til at slappe af og danne venskaber med de andre unge.

Du vil blive mødt af et hold af 14 frivillige, som alle har meget erfaring med at skabe trygge rum for LGBTQ+ personer og derfor har en anerkendende og inkluderende tilgang. Alle 40 deltagere bliver delt ind i mindre tryghedsgrupper. Hver tryghedsgruppe får tildelt en kontaktperson i form af en frivillig, der har ansvar for, at sikre sig at alle i tryghedsgruppen har det godt. På den måde sikrer vi, at der altid er en at snakke med, hvis man har brug for det.  

Hvor og hvornår?

Sommerlejren afholdes på Hjarnø, der er en lille ø i Horsens fjord. Vi har lejet Livstilsefterskolen Hjarnø, hvilket giver os mulighed for at give deltagerne mere private sove, samt bade og toiletfaciliteter i form af 2-3 personers værelser med eget tilhørende bad og toilet. Derudover har vi masser af plads til både indendørs og udendørs til aktiviteter og hygge.  

Sommerlejren vil finde sted fra d. 12. juli til d. 16. juli 2021.  

For at komme til Hjarnø skal man med en lille færge der har afgang fra byen Snaptun. I Snaptun vil der stå en gruppe frivillig, der sikrer sig at alle deltagere kommer godt over med færgen. Ligeledes vil en anden gruppe frivillig tage imod deltagerne, når de går i land på Hjarnø. På samme måde sørger vi også for, at alle deltagere kommer godt tilbage til Snaptun ved lejrens afrejsedag. Overfarten tager ca. 5 min, og koster 45 kr. tur/retur. Vi er ved at undersøge en løsning for mængderabat.  

Tilmelding og depositum

Vi åbner for tilmeldinger for deltagere via link til tilmeldingsside her på hjemmesiden onsdag d. 5. maj 2021 kl. 12.00. 

Der er i alt 40 deltagerpladser, og de vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Det er gratis at deltage på lejren, men du vil blive opkrævet et depositum på 300 kr. I forbindelse med din tilmelding, som vil blive returneret hurtigst muligt efter lejrens afholdelse. Hvis du ønsker at fortryde din tilmelding, skal det ske inden d. 18. juni 2021, såfremt du ønsker at få tilbagebetalt dit depositum. Sker din afmelding efter denne dato, eller du blot ikke dukker op ved lejrens start, tilbagebetales dit depositum ikke. 

Vigtig info 

  • Sommerlejrens aktiviteter vil som udgangspunkt foregå på dansk.
  • Det har desværre ikke været muligt at skaffe faciliteter, der skaber adgang for kørestolsbrugere, eller folk, der har brug for eksempelvis et handicaptoilet. Det beklager vi selvfølgelig meget og vi arbejder på en anden løsning for kommende år.

HVORNÅR?
2021, 12. juli til 16. juli

HVOR?
Hjarnø – Livstilsefterskolen Hjarnø  

KONTAKT
sem@lgbt.dk