Workshop Weekend

Workshop Weekend er en weekendlejr for unge LGBTQ+ unge i alderen mellem 15-20 år. Her tilbyder vi unge muligheden for at stå sammen i fællesskab og få erfaring med at bruge deres stemme. Lejrene er økonomisk støttet af vores partner SOUNDBOKS. 

Workshop Weekend vil blive afholdt i højskolestil med oplæg, workshop og debatter ud fra deltagernes behov og ønsker – f.eks. normkritik, køn og kønsidentitet, seksualitet, at være en god allieret, konflikthåndtering og aktivisme – og selvfølgelig massere af tid til sjov og hygge. Lejeren er alkoholfri. 

Den første lejr afholdes fra d. 1. til d. 3. oktober 2021 i Skælskør for unge mellem 15-18 år. Det vil være under temaet ”Aktivisme og Normkritik”. På lejren vil der være 25 deltagere og 10 engagerede frivillige! Der er endnu ikke åbent for tilmelding for deltagere, men har du mod på at blive frivillig, så kan du ansøge nu og frem til d. 23. juni. Du finder ud af hvordan du ansøger her.

Weekendlejrenes frivillige projektleder Frederik Vahle og LGBT+ Ungdoms frivilligkoordinator Anne Harrit, har sat gang i planlægningsarbejdet, for at skabe rammerne for en fantastisk lejr! Hvis du brænder inde med spørgsmål eller input til projektet kan du sende en mail til fva@lgbt.dk (Frederik) eller ash@lgbt.dk (Anne). 

Vi glæder os til den første lejr!